Vanding af planter

Planteguide > Vanding af planter

Nogle mennesker kan få alting til at gro, mens andre oplever stort besvær med at holde liv i deres planter. Hos PlantsByFLOWR er vi selvfølgelig helt vilde med planter, og derfor har vi samlet nogle af vores allerbedste råd, du skal kende, når du skal vande dine indendørs planter. Her på siden kan du blive meget klogere på, hvordan du vander dine planter optimalt, så de forbliver sunde - uanset om du har medfødte grønne fingre eller ej.

1. Overvand ikke din stueplante

Det første råd er også et af de allervigtigste, for overvanding af planter er en af de mest almindelige fejl. I håbet om at passe sine planter så godt som muligt, bliver planterne vandet alt for meget i forhold til, hvor meget de har brug for og kan tåle. 

Vanding af planter er altid en balance, for planterne skal selvfølgelig have nok vand, men de skal bestemt ikke overvandes, da rødderne så dør af iltmangel. 

TIP! Det kan være en rigtig god idé at bruge en underskål til din plantes potteskjuler eller krukke. Det gør det langt nemmere at følge med i, om planten har brug for mere vand, eller der stadig er vand i underskålen - og i så fald skal den ikke vandes mere.

2. Lad gerne plantens jord tørre ud inden vanding

Dette råd gør det langt nemmere at afgøre, hvornår det er tid til, at din plante skal have noget nyt at drikke. Det er nemlig en rigtig god idé at lade din plante tørre ud mellem vandingerne og se og mærke jorden, inden du vander den. 

  • Er jorden fugtig eller endda stadig våd efter sidste vanding? 

Så undgå at vande din plante til jorden igen er tørret lidt ud. Den har nemlig ikke brugt alt det vand, den har fået ved sidste vanding endnu. 

  • Er jorden knastør og porøs? 

Så vand endelig planten! Hvis jorden er meget tør, så vil vandet højst sandsynligt løbe lige igennem jorden, hvis du vander din plante oppefra. Det er derfor bedre at vande den lidt af gangen, så jorden langsomt bliver våd og kan følge med.

_image_tablesetting_pastel-1
large_image
planter_12_1
Planter_ny5
PlantsByFLOWR_588_X_340_nye_1_1

3. Undgå at vande dine planter ved rødderne

Har du din plante i en urtepotteskjuler eller underskål, så er det langt bedre at vande dine skønne planter nedefra, så de selv kan suge den rette mængde vand op, som de skal bruge. Ved at vande i underskålen eller i urtepotteskjuleren mindsker du risikoen for forrådnelse, da en våd stamme er langt mere udsat for at ende i forrådnelse end en tør stamme. 

Hvis du ikke har din plante i en underskål eller urtepotteskjuler, så pas på din plante ved at vande den oppefra så langt fra roden og selve planten som muligt.

4. Kend din plantes behov og skab en vandingsrutine

Alle planter er forskellige, og selvom det er fantastisk, at der findes så mange unikke planter, så kan det også give udfordringer i forbindelse med pasning og pleje af dine elskede planter. De har nemlig alle forskellige behov og kræver hver sin mængde vand, lysforhold og klima for at trives og forblive sunde. 

Vanding af planter afhænger af flere faktorer som plantens placering i hjemmet i forhold til lysforhold, årstiden, klimaet og hvilken type krukke eller potte, planten bor i. Derfor er vores råd, at du lærer din plantes behov at kende og skaber en vandingstutine ud fra din plantes behov. Hos PlantsByFLOWR har vi gjort det nemt for dig, for du kan nemlig finde en pasningsvejledning til alle vores grønne planter, som gør vandingen og pasningen af din plante til en leg.

5. Opfrisk din plante med en vandforstøver

En stueplante kan nemt komme til at miste lidt af sin glød på sine grønne blade, men det er ikke altid fordi, det er blevet tid til at vande planten igen. Med en vandforstøver kan du lynhurtigt få din plante til at live op og gøre plantens grønne blade mere friske og sunde at se på. De fleste planter er glade for at få et lille brusebad med en forstøver, fordi det ligner den naturlige vanding med regn for planten. 

Hvornår er det så tid til vanding af dine planter?

Der er desværre ikke én fremgangsmåde, når det kommer til vanding af dine planter. Planter er helt forskellige og har derfor hver sine behov for pasning, pleje og vanding. 

Vi anbefaler derfor at se og mærke efter i jorden, før du vander. Er din plantes blade brune i spidsen eller er bladene begyndt at hænge, så kan det også være et tegn på, at planten trænger til en ny vanding. 

Hos PlantsByFLOWR har vi et stort udvalg af smukke grønne planter, der både giver et skønt udtryk i din indretning og samtidig er med til at skabe et bedre indeklima i dit hjem. Vi ved derfor også, hvor ærgerligt det er, hvis en af de elskede planter dør. For bedst at imødekomme din specifikke plantes vandingsbehov anbefaler vi dig at se vores pasningsvejledning, så dine planter forbliver sunde og flotte.