Overvanding af planter

Planteguide > Overvanding af planter

En af de mest almindelige fejltagelser ved plantepasning er overvanding, der kan være meget skadeligt for din plante. Har du overvandet din plante, så kan du derfor følge vores råd hos PlantsByFLOWR. Her på siden kan du nemlig blive meget klogere på, hvordan du undgår at overvande, tegn på overvanding og hvad du kan gøre for at redde din plante, hvis skaden er sket.

Hvad sker der, hvis min plante overvandes?

Det er ingen hemmelighed, at de fleste planter har brug for vand for at overleve, men vandingen kan hurtigt blive en svær balancegang. For meget vand kan hurtigt sætte en stopper for en smuk plante, for det betyder, at planten ikke længere kan absorbere de næringsstoffer, den har behov for. Overvanding giver rødderne iltmangel, og derfor kaldes processen også rodkvælning.

For meget vand kan også give anledning til, at svampe påvirker plantens rødder og giver mug i planten, som først kan ses efter lang tid. 

medium_image

Typiske tegn på overvanding - hvad skal du kigge efter?

Det kan være svært at vurdere, om en plante har fået den rigtige mængde vand eller ej. Er du i tvivl om, om din plante viser symptomer på overvanding, så kan du se nogle af de typiske tegn her. 

  • Nogle af plantens blade og blomster falder af.
  • Plantens blade bliver brune eller gule.
  • Jorden er kompakt og fugtig.
  • Planten visner, selvom der er meget vand i potten.
  • Både gamle og helt nye skud falder af. 
  • Planten bliver svag og har en langsom vækst. 

TIP! Vær opmærksom på, at din plante muligvis ikke viser alle symptomerne. Mange af tegnene er de samme som ved planter, der ikke har fået nok vand, så det er vigtigt at mærke efter i plantejorden, om den er fugtig eller våd - det er tegn på overvanding.

Er skaden sket? Måske kan din plante reddes!

Overvanding er meget skadeligt for planter, men i nogle tilfælde kan de faktisk reddes. Her tager vi et kig på, hvad du kan gøre, hvis du er kommet til at overvande din skønne plante. Husk at tjekke efter, om din plante viser nogle af tegnene på overvanding, som beskrevet tidligere.

planter_1

1. Fjern overskydende fugt

Første step er at tørre din plante ved at tage planten ud af krukken eller potten og fjerne alt den ekstra jord, der sidder på rødderne. Så skal den lufttørre i ca. 12 timer, så rødderne igen kan ånde.

2. Undersøg plantens rødder

Tjek røddernes tilstand, når den overskydende fugt er væk. Er plantens rødder hvide, så er rødderne igen sunde! Er de derimod sorte eller begyndt at gå i forrådnelse, så skal de gødes, inden du igen kan plante planten.

Hos PlantsByFLOWR anbefaler vi, at du bruger en ny potte til at genplante planten i, fordi den nuværende risikerer at indeholde svampe, der bliver til mug. Vil du gerne beholde den gamle potte, så kan du læse meget mere om desinficering af potter i vores blogpost om mug i planter.  

_image_tablesetting_pastel-1
large_image

3. Red din plante ved at omplante den

For at redde en overvandet plante, så er der brug for næringsrig jord, som giver godt grundlag for vækst. Husk at vælge en potte med drænhuller, så din plante selv kan komme af med vandet, frem for at det ophobes.  

TIP! Undgå brug af gødning og lignende, indtil din plantes rødder igen er stærke. De følsomme rødder kan let skades af næringsstofferne i gødning. Undgå også at vande din plante, før jorden igen er helt tør.

Kend din plantes behov og undgå overvanding

Vil du gerne blive klogere på vanding af planter, så kan du med fordel læse vores 5 bedste råd til vanding af planter. Den mest optimale måde at undgå overvanding på, er ved at kende din plantes behov. Er du usikker på, hvor meget vand din plante har brug for? Så tag et kig på pasningsvejledningen fra PlantsByFLOWR, hvor du finder masser af brugbar viden om din plantes behov for vanding, pasning og pleje.