Stueplanter til skygge

Stueplanter til skygge

Søger du en ny plante, du kan placere på skyggefuld placering i hjemmet? Det kan være svært at finde stueplanter, der trives i skygge, og derfor har vi her fundet nogle eksempler på planter, der kan tåle skyggen, så dine rum med begrænset lys også kan blive beriget med en smuk plante.

Alle planter har brug for lys for at overleve

Der findes ingen stueplanter, som kan leve fuldstændig uden lys. Lyset er nemlig medvirkende til, at planten kan lave fotosyntese. Alle stueplanter har hvert sit behov for pasning og pleje såvel som placering. Størstedelen af stueplanter kræver dog et indirekte lys, men der findes også planter, der tåler skygge og et begrænset lysindfald. 

Søger du en plante, der trives i skygge, så har du altså nogle muligheder - det gælder bare om at vælge de rigtige planter med de lyskrav, du kan tilbyde i hjemmet. Stueplanter, der tåler skygge kan du sagtens placere i et mørkt rum i dit hjem, hvor der ikke er lysindfald.  

Planter til rum med begrænset sollys

Det er ingen hemmelighed, at udbuddet af planter, der foretrækker det indirekte lys, er størst. Hvis de rum i din bolig allerede er fyldt op med smukke planter, hvorfor så ikke også finde nogle skønne planter til de knap så lyse rum? Det er svært at få nok planter, og selvfølgelig fortjener de mørke rum også smuk dekoration med grønne planter. 

 

Vi har samlet nogle eksempler på planter, der tåler den skyggefulde placering - og ikke behøver en masse pleje for at trives i skyggen. Planterne er skønne til gangarealer, nordvendte værelser eller et badeværelse uden vindue. 

3 stueplanter, der tåler skygge

Hvis du helt har droppet at have planter i dine rum i boligen, der ikke opfylder de perfekte lysforhold om indirekte lys, så frygt ikke! Her har vi listet nogle af de planter, der kan tåle at stå på skyggefulde placeringer. 

  • Chamoedorea Elegans
    Planten er også kendt som Bjergpalmen, og det er en elegant og hårdfør plante, der er nem at passe. Chamoedorea Elegans kan placeres de fleste steder, men den trives særligt godt i delvis skygge.

  • Alocasia
    Alocasia er også kendt som Elefantøre-planten, og den har helt unikke blade, der kan vokse sig meget store. Der findes over 70 plantevarianter i Alocasia-familien, og de er smukke i hjemmet til at skabe en tropisk stemning.
    Alocasia skal helst placeres et sted med let skygge, da den hverken kan tåle direkte sollys eller fuld skygge.

  • Sansevieria Cylindrica
    Her er en af de nemmeste planter, vi kender. En plante, der kan tåle at stå overalt i ethvert lys - både sol og skygge. Planten gemmer nemlig på vand til tørre perioder i sine tykke cylinderformede blade, og derfor skal den også kun vandes sjældent. Sansevieria Cylindrica har et smuk detaljeret mønster i flere grønne nuancer. 

 

Det var tre eksempler på planter, der trives fint i skygge. Husk at alle planter har forskellige behov og brug for hver sin plantepleje. Derfor anbefaler vi altid, at du slår din plante op i PlantsByFLOWRs pasningsvejledning, hvor du kan finde en fuldkommen guide til din plantetype.

Planter til andre rum