Grønne planter på badeværelset er med til at danne din helt egen oase, som matcher det friske og rene look, der er særlig rart, når du træder ud af et skønt bad. Hvis du mangler planter til dit badeværelse, er du kommet til det helt rigtige sted! Her har vi nemlig samlet alle vores badeværelsesplanter, som kun venter på at give det friske og naturlige look til dit badeværelse.
Et badeværelse kan ofte have et simpelt og lidt konventionelt design, og derfor kan mange badeværelser have rigtig godt af at blive dekoreret lidt ekstra - og hvilken anden måde at skabe liv og et friskt pust end med en masse grønne planter!
Når du tilføjer planter på badeværelset får rummet et både smukt og naturligt udtryk med et skud farve og aroma til rummet.
Gode planter til badeværelset
Fordi badeværelset har et andet indeklima end i hjemmets andre rum, så er det nødvendigt at udvælge planterne til badeværelset nøje. Planterne skal nemlig kunne tåle de høje temperaturer, det lille eller ikke-eksisterende dagslys og den fugtige luft. Heldigvis er der også grønne planter, der trives rigtig godt i skyggefulde, fugtige og varme omgivelser.
Mange planter har luftrensende egenskaber, der bidrager til et bedre indeklima. På badeværelset vil planterne også bidrage til at rense luften og virke beroligende. Det skaber de perfekte omgivelser at starte hver morgen i. Er du nysgerrig på at vide mere, så tag et kig på vores planteguides.
3 bud på gode badeværelsesplanter
En god badeværelsesplante skal kunne klare de høje temperaturer samt ikke have for høje krav til mængden af sollys. Her har vi samlet tre gode bud på planter, der fungerer på badeværelset.
Philodendron Green Princess
En plante, der egner sig godt til badeværelse med bladene i en let hjerteform. Planten kræver ikke meget i forhold til temperatur og vanding – omkring 15-30 grader og vanding ca. 1-2 gange hver anden uge. Desuden har den det bedst i et lyst rum med indirekte sollys, så hvis du har vindue på badeværelset og placerer den tæt herpå, har du gode chancer for en plante i trivsel.
Sansevieria Cylindrica
Endnu en nem plante, som blot kræver en god placering og en ugentlig vanding. Den er altså det helt rigtige valg, da den gemmer på vandet i sine tykke cylinderformede blade, og dermed kan placeres overalt i hjemmet – og så er løbet heller ikke kørt, hvis du skulle misse en vanding. Det er vigtigt, at planten udtørrer, før den vandes, så du kan med fordel mærke efter det.
Dypsis Lutescens
Har du et lyst og rummeligt badeværelse? Så er du måske på jagt efter en lidt fyldigere plante. Her er Dypsis Lutescens eller ”Sommerfuglepalme” et godt valg. Den kræver en vanding ca. 1 gang om ugen, men det er vigtigt at tjekke efter, om jorden fortsat er fugtig, da du godt kan risikere at drukne planten med for meget vand. Desuden er det vigtigt med et lyst badeværelse, hvor planten kan stå i indirekte sollys.
Planter til badeværelset uden lys
Har du et badeværelse uden vindue, så frygt ikke - der findes nemlig også planter, der trives på de mørkere placeringer i hjemmet. Nedenfor har vi listet nogle planter, der sagtens kan klare at stå på badeværelset uden lysindfald.
Planter til mørkt badeværelse:
Sansevieria
Den smukke Sansevieria cylindrica er en sikker vinder til dig, der ikke er beriget med de grønneste fingre. Sansevieria kan nemlig enormt tilpasningsdygtig, så den kan placeres både i sollys og i skygge - og så pynter den smukt på badeværelset med sit detaljerede mønster af grønne nuancer.
Calathea
Den smukke Calathea rufibarba egner sig rigtig godt til placeringer, hvor solen ikke rammer. Calathea kan virkelig skabe et unikt udtryk på badeværelset, da planten har blade med en bordeaux underside og en elegant og bølget overflade på bladene.
Giv badeværelset liv med planter fra PlantsByFLOWR
Skal du til at dekorere dit badeværelse med planter? Hos PlantsByFLOWR elsker vi planter, og derfor mener vi også, at de hører hjemme i alle boligens rum! Indretning med planter fungerer nemlig i ethvert rum, og vi lover, at også badeværelset får en beroligende og frodig atmosfære, når du tilføjer skønne grønne planter fra PlantsByFLOWR.