Pachira aquatica - pasningsvejledning
Pasning
Om planten
Lykkekastanjen stammer oprindeligt fra den centrale del af Amerika, mellem Mexico og Costa Rica, og er en anerkendt plante indenfor Feng Shui-filosofien, hvor man mener, at planten bringer lykke og velstand til et hvert hjem, hvor den trives.
Navnet Lykkekastanje refererer til en historie omkring plantens oprindelse, hvor en fattig mand bad en bøn til gud om mad, hvorefter han fandt denne ”mærkelige” plante. Han så planten som et tegn fra gud og tog den med hjem, hvor han begyndte at dyrke frøene fra planten. Han havde så stor succes med at sælge disse planter, at han så planten som et mirakel. Derfor siges det, at planten kan tilføre liv og rigdom i hjemmet.
Botanisk plantenavn: Pachira aquatica
