Notice:

Monstera adansonii - pasningsvejledning

Monstera_adansonii

Monstera adasonii finder du til venstre på billedet

Pasning

Icon 1

Når man tager i betragtning, at Swiss Cheese planten stammer fra et tropisk klima, er den faktisk ikke så krævende i forhold til vand. Når jordens øverste lag (1-2 cm) er tør, skal du vande. I de varme perioder kan du tjekke planten et par gange om ugen, mens du i de koldere perioder kan nøjes med at tjekke den en enkelt gang om ugen. Overvanding er Swiss Cheese plantens værste frygt – rodnettet kan ikke ånde, hvis det konstant er under vand og vil derfor begynde at rådne. Er du i tvivl - så vand hellere en gang for lidt, end en gang for meget.

7 3

Når du placerer din Swiss Cheese plante, er den faktisk ret nem at have med at gøre. Du skal ikke sætte den der, hvor middagssolen skarpe stråler rammer og heller ikke i det mørkeste hjørne, men alle placeringer derimellem vil være fine.

Icon 4

Trives godt ved rumtemperatur på 15-30°C.

Icon 3

Det er helt normalt at de nederste og ældste blade begynder at falme over tid. Klip disse blade af, så der er plads til nye skud foroven.

Om planten

Der ikke noget at sige til, at denne plante får en til at føle, at man befinder sig under mere eksotiske himmelstrøg. Swiss Cheese er en klatreplante, og i dens naturlige omgivelser i regnskoven vil man se, at planten slynger sig op af træer, hvor den kan vokse sig ekstrem stor. Swiss Cheese planten er kendetegnet ved sine store og smukke blade, der har huller, som man kender det fra schweizisk ost - hvorfra tilnavnet stammer. Da det er en klatreplante af natur, bør man støtte planten med pinde, i takt med at den vokser sig større, hvis man vil undgå, at den breder sig i alle retninger. Swiss Cheese er en rimelig nem og taknemmelig plante at passe, derfor egner den sig godt til de fleste hjem. Hvis du ikke har så grønne fingre, er det en rigtig god begynderplante.

Ekstra forkælelse

Som der tidligere er nævnt, er Swiss Cheese en relativt nem plante at passe og få succes med. Det betyder dog ikke, at den ikke vil nyde, hvis du kræser lidt for den i ny og næ.

Støv: Da Swiss Cheese plantens blade har en ret stor overflade, kan der godt sætte sig støv på dem. Hvis du støver bladene af engang imellem, vil det få bladene til at fremstå smukke og skinnende igen, og de vil bedre kunne "ånde". Brug en blød, fugtig klud og undgå at gnubbe på bladene. Du kan også vælge at spraye din plante med vand for at øge luftfugtigheden omkring den samtidig - det vil også afhjælpe en del af problemerne med støv på planten.

Gå glad i bad: En Swiss Cheese plante kan faktisk godt lide et lille bad ind i mellem. Det øger nemlig luftfugtigheden omkring planten og minder den om det tropiske klima, den oprindeligt kommer fra. Det er strengt taget ikke noget, den behøver, men din plante vil elske, at komme ud på havebordet eller altanen og nyde en lun sommerregn.
I mangel af regn, kan du også forkæle den med et bad under bruseren eller du kan blot give den et ”on the spot shower” med en forstøverflaske.