Ficus 'Wintergreen' - pasningsvejledning

Ficus 'Wintergreen' er også kendt som Weeping Fig, som er en meget frodig stueplante med mange små fine blade. Den bliver også kaldt for ''Stuebirk'', idet at dens størrelse og form på dens blade minder meget om birkeblade. Så vil du gerne have en plante med meget volume, som ikke kræver meget pleje, så er det her det perfekte valg. Planten er også kendt som Birkefigen. 

Botanisk navn: Ficus benjamina.

Pasningsvejledning:

Vanding: Planten kræver løbende vanding cirka en gang om ugen i sommerperioden, hvor den skal en gang hver 2. uge i vinterperioden. Planten kan ikke lide at stå i hverken meget tør eller meget våd jord i lang tid. Du bør derfor mærke efter med en finger i jorden, før du giver den vand. Er jorden fugtig, så skal du vente et par dage med at vende, indtil den er tør.    

Placering: Planten er nem at placere, da den kan stå i både direkte og indirekte sollys. Dog kan den blive stresset, hvis den bliver flyttet hele tiden, derfor er det vigtigt at finde en lys placering. Hvis planten smider lidt af sine blade løbende, så er det helt naturligt, dog hvis alle bladene bliver smidt med det samme, så er det på grund en af de følgende ting:

  • Den får træk.
  • Den står for mørkt.
  • Den bliver flyttet tit.

Det betyder dog ikke, at planten er død. Du skal blot sætte den frem i lyset og give den vand løbende. Så kommer bladene igen, når den rammer en ny vækstsæson. 

Temperatur: Planten trives ved temperaturer mellem 15-30 grader. 

Vil du give din plante noget ekstra forkælelse, kan du gøre følgende:

Støv: Da der er mange små blade på planten, kan det være svært at støve den af med en klud. Du kan derfor overskylle ved at sætte den i brusenichen, sæt temerpaturen til 20 grader og giv den et let bad. Derved får planten både tilført fugt og rene blade. 

 Se vores udvalg af planter her