Cryptantus Pineapple Star - pasningsvejledning

Denne plantes skønhed tiltrækker opmærksomhed, og derfor kan det også være svært at forestille sig, at den er hjemhørende i underskoven, i Brasiliens regnskove, hvor den lever sit liv i det skjulte. Planten gemmer sig under regnskovens høje planter og dette skjulte liv gør, at den ikke bliver særlig høj, men vokser i bredden.

Plantens smukke pink farve ændrer sig efter de lysforhold, den udsættes for. Placeres den i en mørk krog, vil du se, at farven bliver mere mat-grønlig, og når planten får en lys placering, vil farven blive mere kraftig pink og dyb.

Botanisk navn: Bromeliad Cryptanthus.

Kært barn, mange navne: Planten er også kendt under det danske kaldenavn, Jordstjerne.

Pasning

Vanding:  Giv vand når jorden er tørret ud i overfladen. Når du vander, er det vigtigt, at du ikke vander ned i plantens roset, da vandet kan have svært ved at komme ud igen og få planten til at rådne. Vand derfor altid planten i pottens jord.

Placering: Planten trives bedst ved placeringer uden direkte lys. Dens oprindelige vilde liv, i skovbunden, gør at den trives bedst på lettere skyggefulde placeringer, eller et sted, hvor der blot er sollys et par timer om dagen. 

Temperatur: Placér din Pineapple Star ved stuetemperatur (15-30 °C.)