Påfugle-planter er livlige planter, som lukker sine blade sammen om natten, når de sover og åbner igen, når lyset bryder frem. Planternes unikke bladmønster får dem til at ligne påfuglefjer. Vidste du, at calathea'er er kendt for deres 'søvndans'? Disse planter har nemlig deres egen søvnrymte ligesom vi mennesker. Derfor lukker en calathea sine blade om natten, kun for at folde dem ud igen, når morgenen bryder frem.
Er planten dyreveling? Ja, denne plante kan sagtens være i et hjem med dyr.
Pasning
Påfugleplanter har bedst af at blive vandet med jævne mellemrum, når de øverste 1-2 cm jord begynder at være let tørre. Typisk vil dette være 1 gang om ugen. De kan godt tåle, at du glemmer at vande den ind i mellem, men du skal dog vide, at lange perioder med udtørret jord vil resultere i, at spidserne og kanterne på bladene vil blive brune.
Din påfugleplante vil have bedst af en lys placering, dog ikke i direkte sol, da det vil give dens blade solskader. Det er ideelt, at placerer påfugleplanter foran et nord, øst eller vestvendt vindue. Den er dog ikke vild med kulde eller træk, så det er en dårlig idé at stille den ved det vindue, du oftest åbner, når der skal luftes ud.
Planten trives ved stuetemperatur mellem 15-25 °C.
Det er helt normalt at de nederste og ældste blade begynder at falme over tid. Klip disse blade af, så der er plads til nye skud foroven.